Vil man af med stub og rødder er den absolut mest effektive metode, at få udført stubfræsning. Stubfræseren er en specialmaskine som er i stand til at fræse stub og rødder til smuld, ned til en dybde af 40 cm. Ligeledes kan lange rodudløb i jordoverfladen fræses bort.
Når træet er fældet, står der et stød tilbage. I nogle tilfælde er det ikke absolut nødvendigt at fjerne det; men hvis arealet skal bruges i en ny funktion, er det nødvendigt at få den resterende del af træet væk. Den mest effektive måde at gøre det på, er at fræse både stød og rødder helt væk.
Vi tilbyder at fjerne både stød og rødder fra nyligt fældede træer eller resterne af tidligere fældede eller væltede træer. Vi udfører opgaver på det meste af Sjælland, i Nordsjælland og København.
Brug for stubfræsning? Ring på tlf. 31 50 31 11 eller find alle kontaktoplysninger her→
Almindelig stubfræsning
Ved stød, som skal fjernes fra et område, hvor kun et mindre jordlag skal anvendes til den fremtidige funktion – f.eks. græsplæne – kan vi benytte stubfræsning, hvor vi fræser stubben i en dybde på ca. 15 cm. Træmassen findeles og lægges, hvor stubben tidligere stod. Alternativt kan materialet fordeles i bede i nærheden.
Dybere rodfræsning
Er der behov for er dybere fræsning og også brug for at fjerne rødder i det øverste jordlag, kan vi udføre rodfræsning, hvor vi fræser ned til en dybde på ca. 40 cm. Under fræsningen blandes muld og biomasse, og det vil ligge som en let og luftigt bunke, hvor der er blevet fræst.
Brug for rodfræsning? Ring på tlf. 31 50 31 11 eller find alle kontaktoplysninger her→
Maskinerne
Vi bruger specialmaskiner med stor kraft til fræseopgaverne. Efter klargøring varer det almindeligvis under et kvarter at fræse en stub - alt afhængig af størrelse og dybde.
Maskinerne, som vi anvender til stubfræsning og rodfræsning er konstrueret, så de er yderst nænsomme ved det omkringliggende areal. Det er vigtigt for os at se området på forhånd, så vi kan vælge den mest optimale løsning til opgaven.
Priser
Enhver opgave med stubfræsning eller fræsning af rod er unik. Beliggenhed, adgangsforhold og jordbundens tilstand har betydning for opgavens omfang. Kontakt os, så ser vi på opgaven, og giver et tilbud på at fjerne dine stød og rødder, så du får et fint stykke jord at arbejde videre med.